Folkene bag øllet

Vi er ikke mange, men dog nok til at Rise Bryggeri hver uge sender 4.000 liter øl ud i Danmark. Når kedlerne ikke snurrer med pilsner eller ale, tapper vi indholdet på de karakteristiske Rise-flasker i vores tappehal, hvor det meste sker med håndkraft.


Caféen bestyres af Janni, der sikrer at maden holder samme høje standard som øllet, og at de råvarer, der kan fås lokalt, købes lokalt. Hanna er vores færøske klippe, som varetager bogholderiet med god og fast hånd. Om sommeren bliver vi mange flere, når vores dygtige sommerbesætning ruller ind og hjælper os med det store rykind af besøgende og cafégæster fra ind- og udland.

Godt øl kræver gode mennesker. Rise Bryggeri er et lille håndbryggeri drevet af folk med passion for det klassiske bryghåndværk og for øl på rene råvarer. Vores daglige brygstab tæller især bryggersvendene Bent og Gunnar. Brygmester Stig Anker Andersen komponerer brygopskrifterne og sikrer den høje smagskvalitet i alle vores øl.


Vi kalder det håndbryggeri, fordi det er folkene på bryggeriet, deres håndelag og deres aldrig svigtende omhu, der sikrer det gode øl. Bent og Gunnar sørger ved hver eneste bryg for, at alt udføres så nøje og perfekt, at brygmesterens opskrifter møder jeres smagsløg, præcis som de var tænkt.

Bent
Brygger

Jeg har været med siden vi startede bryggeriet i 2005. Jeg står for at brygge det øl der skal til i den daglige produktion; fra de indledende stadier til selve tapningen. Det er også mit job at håndtere opskrifterne, så vores hold laver det samme resultat hver gang. Vi er allesammen meget konservative omkring bryggeprocessen. Intet må gå galt.

 

Favoritøl: IPA – Den er let og frisk, og den går godt til meget forskellig mad. Særlig til grillet fisk; gerne en man selv har fanget. Og ellers er den fin til fyraften.

arrangement

Gunnar
Brygger

Jeg brygger, filtrerer, tapper, pakker og sender. Jeg har været på Rise Bryggeri næsten hele dets levetid, og derfor kender jeg også Bent rigtig godt Vi går godt i spænd og det er heldigt, for der er mange ting der skal klikke under en brygning. Vi er gode til at snakke om tingene. Lidt højt, sommetider.

 

Favoritøl: Grolle Pilsner – Ingen over og ingen ved siden af! Der er meget mere smag i Grollepilsneren end i almindelig pilsner. Den er god til fyraften, til mad – til nårsomhelst.

Jakob
Produktionskoordinator

Jeg har været på Rise Bryggeri siden foråret 2017. På Rise Bryggeri kan jeg bruge meget af min erfaring fra udlandet, hvor jeg har arbejdet en del. Her er fuld fart over feltet med hvilket jeg trives. Her er samtidig et godt sammenhold, hvor alle hjælper alle og den historiske bygningsmasse udgør nogle fantastiske rammer omkring produktion, cafe og butik. I den daglige virksomhed på bryggeriet er jeg med i mange af processerne, der går fra skrivebord til produktion. I øvrigt synes jeg godt om alle vores øl

 

Favoritøl: Vores nye økologiske Stout.

cafe

Sanne
Bogholder

Jeg har været bogholder på Rise Bryggeri siden 2016. Jeg elsker talknuseri og er god til at holde styr på tingene. Hvis det brænder på og der mangler et par hænder i tappehallen eller butikken, springer jeg gerne til. Gennem min søn, der har slagterbutik i Dunkær, hjælper min mand og jeg til med lokale råvarer og grill på travle dage i højsæsonen. Jeg holder meget af arbejdsdagene her, de er fine og afvekslende. Vi tager os ofte tid til en kop kaffe i køkkenet.

 

Favoritøl: Det er helt sikkert Valnød no 5 – dens mørke og friske lette sødme er rigtig god

Janni Bidstrup
Bryggeridirektør

Min tid som direktør på bryggeriet startede I marts 2015. Jeg har fulgt bryggeriet siden den spæde start, da jeg har drevet Restaurant Den Grønne Gren i Bregninge, hvor jeg har serveret deres dejlige økologiske øl helt fra første bryg. Siden har jeg hjulpet til i caféen ved spidsbelastninger. Min opgave er, at forene administration, produktion og salg. Derunder at drive og skabe en oplevelsesrig Bryggeri butik og café, med åbent i sommermånederne for turister, samt for busselskaber året rundt. Jeg er uddannet ernærings –og husholdningsøkonom og har siden taget en akademiuddannelse i oplevelsesøkonomi. Desuden varetager jeg salg af øl både lokalt og udenøs. Ved siden af Bryggeriet har jeg Danmarks eneste professionelle tobaksplantage hvoraf jeg fremstiller ægte Ærøske cigarer.

 

Favoritøl: Gylden nyder jeg gerne en varm sommerdag. Det er et forholdsvis let øl 4,2% alc, men med en dejlig forfriskende og afrundet smag. En let øl der egner sig til en stærk kvinde

 

Janni bor sammen med Rasmus P. Rasmussen som er 11. generation af Sognefogedgården og oldebarn af Peder R. Rasmussen, der startede Rise Bryggeri i 1926.

bryggeri-tur

Susanne
Produktion

Jeg hedder Susanne. Foråret 2017 startede jeg igen på Rise Bryggeri. I 2008, da prins Henrik besøgte vores smukke bygninger arbejdede jeg her henover sommeren. Jeg er blæksprutten i produktionen – og jeg er med overalt, hvor produktionen løber af stablen. Mit arbejde på Rise Bryggeri er godt og varieret og uden at to dage ligner hinanden. Samtidig er det rart at have flere kollegaer i det daglige.

 

Favoritøl: Ærø Valnød nyder jeg gerne, men helst tempereret.